F & F

Da jeg startede den her blog var jeg overbevist om jeg ville skrive mindst 2 gange om maaneden og bare ville vaere saa spaendt paa at skrive til jer alle hvad jeg gaar og laver. Saadan fungerede det maaske i starten foer skolen startede og alt jeg lavede var at spise poptarts og se hannah montana paa disney channel, men saadan er det ikke mere. Tro nu ikke at jeg ikke har lyst til at fortaelle for det har jeg skam, men altsaa naar jeg skriver noget herinde er det ofte for 6. gang jeg fortaeller den samme ting og spaendingen gaar lidt af for mig. Da jeg skrev mit indlaeg til Kate Wackett havde jeg lettere ved at fortaelle... det var mere personligt og rettet mod en bestemt person saa derfor er dette indlaeg tilegnet min farmor og farfar.

Kaere farmor og farfar

Nu er der kun 3 maaneder tilbage af mit aar her og jeg kan slet ikke fatte jeg er saa taet paa at skulle rejse hjem som jeg er. Tiden er floejet afsted og det foeltes som var det i gaar jeg stod i lufthavnen og sagde farvel til far, mor og signe.
Jeg glaeder mig RIGTIG meget til at se og give jer et kram, men vil ikke rigtig indse at jeg bliver noedt til at sige farvel til mit nye liv her og alle de dejlige mennesker jeg er blevet saa taet med som jeg er paa saa kort tid.
Hver gang folk bringer min rejsedato op og spoerger ind til det siger enten mine vaertsforaeldre eller mine venner, afhaengigt af hvem der er til stede, altid den samme ting: "vi er i benaegtning, det snakker vi ikke om her i huset."
Men jeg er nu saa smaat begyndt at forberede mig selv psykisk paa det store farvel saa det ikke kommer som et alt for stort chok for mig naar vi en gang kommer dertil, men det er svaert og i lang tid var mit svar til folk naar de spurgte ind til det at jeg ikke vidste hvad de snakkede om for jeg skulle da aldrig forlade dette sted.
Jeg kan maerke det er sandt hvad de, AFS lederne, siger. Jeg begynder saa smaat virkelig at se frem til at se jer alle igen og paa den maade glaede mig til at komme hjem, men paa samme tid frygte et farvel saa meget. Det er en bittersoed foelelse som jeg ikke holder af.

Jeg er saa ked af jeg ikke har snakket med jer siden jul og er nok ikke jeres yndlings barnebarn lige nu. (selvom jeg den klogeste og viseste i flokken.) Men med tidsforskellen og mig der er meget travl hele tiden. (og glemsom... ved ikke om i hoerte at jeg glemte en skype aftale jeg havde med min kaere moder og fader jeg ikke havde snakket med i 2 maaneder... ups?)

Sidste uge havde vi spring-break fra skole, saa Karen, Siri og jeg tog til Santa Barbara i Californien for at besoege Karens soester og hendes familie. Vi ankom i LAX lufthavn hvilket jo er stort for en film-elsker som mig der har set den i diverse film. Siri og Karen morede sig meget over min begejstring, som de altid goer. Vi tilbragte en uge i alt, men brugte et par af dagene i monterey hvor Karen og Glenn har venner boende. Vi havde dog lidt uheldig timing med vejret da vi kom en ud af de to uger om aaret hvor det regner. Det var dog ok, for det var stadig varmere end minnesota, der forresten stadig har sne. Saa jeg bar shorts hele ugen selvom det regnede for jeg var paa ferie som min far ville have sagt. (jeg citerede ham flere gange den uge) Den sidste dag vi havde der var Siri og jeg ude og surfe med Karens soesters soenner der er 20 aar gamle og tvillinger og begrebet af rigtige surfer noerder! den ene med langt blond kroellet haar og overskaeg. De surfer HVER dag uanset vejret og har gjort det hele deres liv. Det var en rigtig fed oplevelse og jeg fik da fanget et par boelger, efter han forklarede mig hvordan det egentlig skulle goeres. Foer det havde jeg da ogsaa lige haft nogle ture under pga boelger og faaet mit surfbraert i hovedet da en uventet boelge slog det op. Av.

Track er nu ogsaa startet som er min foraars sport. Track er ligesom at gaa til atletik. Jeg sprinter 200 meter, loeber haekkeloeb, stafetloeb og trespring. Det er haardt at skulle starte op igen, men rart specielt eftersom vejret bliver bedre og bedre saa vi kan loebe udenfor uden at fryse ihjel.
Jeg havde egentlig taenkt mig kun at sprinte og hoppe laengdespring, men min traner besluttede at jeg skulle lave alle de andre ting for han mener min krop er skabt til det og siger jeg er hans nye haab paa holdet og at jeg vil klare mig godt. Jeg har aldrig vaeret et haab foer, og specielt ikke i sport saa det tog jeg til mig og goer alt hvad jeg kan nu for maaske bare at blive liiiidt god til een sport :)
Vi havde vores foerste moede i dag med track. Det gik ikke fantastisk, men det gik som jeg haabede da det kun var anden gang jeg proeve at springe over haekke og hoppe trespring! (vi har ikke faaet oevet det saa meget endnu) og jeg lavede ingen fejl!! Jeg skal bare laere at vaere hurtigere og springe laengere. Jeg var stolt af mig selv, som i maaske kan fornemme.

Vi havde en kor koncert for et par uger siden hvor jeg sang min solo Master Blaster af Stevie Wonder foran ca 200 mennesker. Mig, Ida Bek, der plejede at have en forfaerdelig sceneskraek har stort set ingen problemer med at synge foran et publikum nu.

Prom kommer ogsaa op her den 16. april og jeg har koebt en hvid kjole i californien som jeg glaeder mig til at have paa! og ja, jeg har en prom date som er en af mine rigtig gode venner.

Ellers er det hele som det plejer... jeg har travlt med alle de ting jeg har meldt mig til og med at vaere sammen med mine venner.
I gaar var jeg paa eventyr med min veninde saa vi tog bussen. (ca 2. gang hun tager den i sit liv og for mig foerste gang uden for como omraadet som er der jeg bor) Det endte op med vi spiste aftensmad i downtown st paul og missede den sidste bus der gik tilbage, saa vi gik rundt i en time for at proeve at finde en bus hjem, men maatte opgive og ringe til hendes mor. Ups.
Udover det havde vi klaedt os ud saa vi lignede freaks hvilket ikke hjalp da vi loeb efter vores bus der naegtede at stoppe og tage os med. Men ja, et eventyr var det bestemt.

Aah endnu et laaaaaangt indlaeg! Haaber ikke det er alt for uoverskueligt for jer! det er det for mig saa derfor vil jeg ikke laese det igennem.
Saa jeg undskylder for diverse stavefejl og manglende kommaer og punktummer.

Jeg savner og elsker jer.
Kaerlig hilsen
Ida