Okay så at jeg sagde jeg ville lægge billeder ind var det en joke! Wooow det var en god en! Got’ya…
Jeg indrømmer jeg måske lidt glemte det og måske lidt var en smule doven (jeg ved det… mig doven? Ikke til at tro, men dog sandt) meeeen anyway!
Siden sidst jeg skrev har jeg været på Widji som er en camp 5 timer i bil fra st paul mod nord. Widji er den sommercamp som Siri tager på hvor de vandre, sejler i kanoer og sover i telte mellem 15-30 dage afhængig af hvor mange gange du har været af sted og hvilket ”level” du er i. Grunden til vi var på den camp var fordi vi havde MEA som er en miniferie fra skole fra onsdag til fredag. I den lille uge har Widji en minicamp hvor vi dog ”kun” bor i hytter og ikke i telte, men brugte hele weekenden på at sejle i kanoer og vandre, hvilket normalt ikke ville være det jeg ville vælge men det var rigtig sjovt og min gode veninde kate var også med så det var dejligt der var en jeg kendte udover siri som kendte en del deroppe fra denne sommers camp så hun havde travlt allerede da vi kom til bussen der skulle køre os derop.
Det var en virkelig dejlig tur og jeg har nu fundet ud af jeg godt kan lide at sejle i kano (nej, det betyder ikke jeg er villig til at tage på kano/telttur i min sommerferie når jeg kommer hjem… sorry!)
Og i slipper da ikke for en lille fortælling om hvilke dyr jeg så! Først så vi en ørn som dog var langt væk. Bagefter så vi en odder svømme ude i den sø vi sad ved og drak varm kakao.
MEN dagen efter var den bedste!!! Vi sejlede i kanoer ud til en ø hvor vi bar vores kanoer hen over øen for at komme til den anden side hvor det var en ny sø vi ville sejle henover, da vi kom frem så vi en kæmpe bæverdam som var helt ny, da vores leder ikke havde set den før og hun arbejder der på Widji og er der derfor ret ”ofte” jeg var som den eneste helt oppe og køre og ville se bæveren da jeg aldrig har set en i den vilde natur før. Vi besluttede at sidde ned et øjeblik for at hvile da vi PLUDSELIG!!! (skal tænkes meget dramatisk) så en bæver svømme lige forbi os! Jeg var helt oppe og ringe det var helt fantastisk at se den svømme lige forbi med en lille gren efter sig. Senere samme dag da vi sejlede tilbage i vores kanoer fløj to ørne lige over os den ene var så tæt på os at jeg kunne se det hvide på dens hals!
alt i alt var det en rigtig god weekend selvom den ”ferie” forsvandt liiidt for hurtigt.
Det var halloween i sidste uge hvilket også var virkelig sjovt. De gør så meget mere ud af det her… pynter deres huse op som sindsyge og på selve halloween aften er alle familier med småbørn ude og ringe på dørklokker jeg var til en halloweenfest om lørdagen hos en veninde og søndag tog jeg over til en anden venindes hus med nogle andre og så en film mens vi spiste alt det slik de havde købt til små trick’n’treaters.
Cross country sæsonen er slut hvilket er ret trist… det var et rigtig godt hold og vi brugte meget tid sammen. Mit sidste løb gik rigtig godt! Det var, undskyld mit latinske, skiiiide koldt! Det er et par uger siden nu, men hørte i går at den blæst der var den dag skulle svare til at stå i et orkanøje… altså det var rigtigt det blæste ekstremt, men ligefrem orkan? Aaarh nu strammes den sku lidt, men folk siger dog også at et cross country løb ikke ville blive aflyst om var det snestorm med risiko for en ko i hovedet pga blæst sååå jeg ved ikke hvad jeg tror.
Men igen, ja det var koldt og vi løb med leggins, shorts, langærmet under vores holdtrøje, vanter og ørevarmer og jeg frøs stadigvæk da jeg LØB! Da drengene løb havde jeg 5 lag på overkroppen og var ved at dø af kulde (dette er for at give et indtryk af hvor koldt det var)
MEN den gode nyhed! Jeg fik en ny pr som er personal record!!! YAYAYAYAYAY! Det var en FED måde at slutte sæsonen af på og jeg var den eneste fra holdet der fik ny PR den dag :) hvilket specielt var dejligt efter alle mine problemer med mine knæ.
Efter løbet gik vi for sidste gang som hold ud og spiste kinesisk.
En uge efter var der afslutning med forældre hvor trænere giver priser og captains laver deres sjove priser.
Men dem må i vente med at høre om til om 7-8 mdr hæhæhæ for jeg fik da en pris fra min træner og et silkebånd fra et løb :D
Lige nu er musicalen på sit højeste og jeg kan ikke vente til den her uge er overstået.
Onsdag skal vi optræde for nogle 6. klasser fra en anden skole og så skal vi optræde ”rigtigt” torsdag og fredag aften for alle der vil komme kan se det.
Min lærer mrs Whitney er IKKE rar i øjeblikket og vi frygter alle hendes vrede så vi er så lidt i samme rum som hende som muligt når vi ikke er på scenen. Jeg tror også hun glæder sig til det er ovre!
Uuh og taaaak!!!! For alle pakkerne de har været SÅ dejlige at modtage! Jeg bliver så glad når jeg modtager noget fra jer derhjemme selvom jeg er dårlig til at sende noget tilbage…. Ved stadig ikke hvordan man gør.
Ski er allerede startet sidste mandag, men pga musicalen (eller opereta som mrs whitney hele tiden retter det til) har jeg ikke været der endnu hvilket er ærgerligt!
Vi har for resten også allerede sne… sidste lørdag da jeg vågnede var der en 10 cm dyne af lækker hvid sne.
samme dag var Siri og jeg for første gang ude på vores nye job på Hansen tree farm(de sælger juletræer) hvor vi hele weekenden hjalp med at sætte deres julebutik op. Jeg havde godt nok ikke lige regnet med efter et år i føtex at jeg skulle have et job herovre, men jeg er dårlig til at sige nej og det er vel egentlig okay, så længe det kun er her i julen.
Håber det giver mening.
Kys og kram til min kære familie!
og hej hej til jer andre :) (i får også lige en smiley med på vejen)