Jeg havde i går mit første farvel inden min tur...
Selvom der stadig er lidt tid til, begynder det allerede nu!
Det sørgelige farvel var med min dejlige sanglærer, som vil blive savnet voldsomt når jeg joiner kirkekor i det store USA :)
Er det nu jeg skal sige jeg ikke vil afsted alligevel??
Jeg glæder mig, men er samtidig ved at tisse i bukserne af skræk :)
Hey hvor spændende! jeg tror det er meningen man skal være nervøs over sådan noget :)
SvarSletGlitter Amalie blog
Glæd dig, det bliver pisse fedt!!
SvarSlet